Menu

Om Verdens Bedste Fodboldklub

Styrk klubben på alle fronter

DBU Jylland inviterer til fodboldkonferencen "Verdens bedste fodboldklub", der henvender sig til alle klubbens forskellige funktioner. Med næsten 30 workshops og oplæg tilbyder arrangementet noget for enhver interesse, så I kan få inspiration til, hvordan I kan lave jeres version af verdens bedste klub.

Har din klub et vedtaget værdisæt? Hvad gør I for de frivillige? Har I politikker for trænings- og kampmiljøet, og hvordan fastholder I spillere – af begge køn og i alle aldre?

Der er mange forhold at tage højde for i en fodboldklub og mange ting, der skal fungere både på og uden for banen, så medlemmer og frivillige tilbydes den bedst mulige klub.

Og klubledelsen og trænerne kan sikkert opgradere og småjustere på mange områder, så forholdene bliver endnu bedre.

Workshops henvendt til alle interesseområder

DBU Jylland vil gerne give ideer til, hvordan I kan skrue på knapperne, og inspirere til, hvordan nye tiltag kan iværksættes i din klub.

Derfor afholder DBU Jylland i marts, 2017 to fodboldkonferencer, én i Tilst og én i Vejen, henvendt til ledere, trænere og andre interesserede. Titlen på arrangementet er ”Verdens bedste fodboldklub”, og formålet er at inspirere til dialog og give en masse forslag til, hvordan en velfungerende klub kan se ud.

Arrangementet kommer hele vejen rundt om de opgaver, der er i en klub. Der bliver næsten 30 workshops og oplæg, som hver især er målrettet specifikke klubfunktioner, og man får mulighed for at vælge lige præcis det emne, man interesserer sig for.

Din klub skal deltage, hvis I gerne vil vide mere om børne-, ungdoms-, senior- og pige-/kvindefodbold, klubledelse herunder rekruttering og fastholdelse af frivillige samt klubkommunikation og tilstedeværelse på sociale medier.

Verdens bedste fodboldklub – som din klub ser den

Selv om du får mulighed for at høre mange forskellige oplæg, vil du ikke have tid til at deltage på alle workshops. Derfor er det oplagt at drage af sted med dine klubfæller, så I kan dele jer op og få mest muligt med hjem.

Konferencen vil fungere som en buffet af viden, inspirerende eksempler og indspark, som man kan vælge og vrage imellem for at justere på de ting, klubben finder nødvendigt for at lave verdens bedste fodboldklub – sådan som man selv synes, den skal være.

 

Arrangementerne afholdes i:

Tilst: lørdag 11. marts